Koncert foredrag

På en fængslende måde fortæller Lene Svendsen-Tune om de vilde og sjove oplevelser fra hendes tid på Soldaterhjem og som udsendt soldat.

Krigsveteran Lene Svendsen-Tune deler sine oplevelser som soldat i Irak-krigen og som soldaterhjemsleder i ind- og udland. Hun fortæller om soldaterlivet, livet på soldaterhjemmet, savnet til dem derhjemme og det svære ved at vende hjem efter en udsendelse. Hun krydrer fortællingerne med billeder og sange heriblandt nogle af de smukke soldatersalmer, som blev skrevet til KFUMs Soldatermissions 125 års jubilæum.